Lewis Hamilton begræder kæmpe Mercedes-problemer, der er vendt tilbage

Foto: Shutterstock

Lewis Hamilton beklager sig over et tilbagevendende problem for Mercedes, der gentog sig under Belgiens Grand Prix.

Mercedes havde i sidste sæson store problemer med, at deres bil hopper. Det er et problem, som de ikke har fået afhjulpet helt i denne sæson. Det hjalp dog på problemet, da de opgraderede bilen i forbindelse med Monaco Grand Prix.

For Lewis Hamilton og holdkammerat George Russell vendte problemer tilbage på Spa-Francorchamps, hvilket førstnævnte har beklaget sig over.

“Den hoppede ligesom sidste år. Overalt,” siger han ifølge RacingNews365.

Hamilton havde også svært ved at håndtere dækslid i Belgien. Derfor lykkedes det ham ikke at indhente Charles Leclerc på tredjepladsen.

“Det føltes som om, at han havde et modsvar til alle de omgange, jeg kørte , så han havde overtaget denne weekend,” fortæller han.

“Jeg forsøgte. Jeg pressede meget på. Jeg havde en god temperatur i mellemsektoren.”

“Vi fik den hurtigste omgang til sidst. Der er mange positive ting at tage med fra denne weekend, men vi har stadig arbejde at gøre.”

“Vi har taget store skridt fremad. Jeg tror, at det største skridt, vi tog, var i Monaco. Bilen har virkelig udviklet sig meget siden da.”

“Vi har en bedre forståelse af, hvor vi skal placere bilen. Den har været meget mere konsekvent. Vi har vundet flere podier og top 5-placeringer, hvilket har været fantastisk.”

“Generelt er den ret solid og har stor pålidelighed. Så der er masser af gode ting, men bilen og balancen skal vi stadig arbejde på. Og vi har brug for mere downforce.”

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024