Lodtrækning til 4. runde: Nyt storopgør venter i FA Cuppen

Foto: Alex Pantling/Getty Images

Mandag aften blev der trukket lod til fjerde runde af FA Cuppen. Dermed står det klart, at flere storkampe er blevet en realitet.

Der venter flere store opgør i næste runde af FA Cup. Blandt andet tørner Manchester City sammen med Tottenham, hvor sidstnævnte får glæde af hjemmebanefordelen.

Hertil er der også lagt i ovnen til god fodbold på Stamford Bridge. Her får Chelsea nemlig besøg af Aston Villa, som har leveret på højt plan i denne sæson.

Liverpool sikrede sig en billet til fjerde runde, da de besejrede Arsenal. I næste runde kan de se frem til mindre modstand. Det skyldes, at de står til at skulle spille mod enten Norwich eller Bristol Rovers. 

Manchester United kan også glæde sig over at få en overkommelig modstander, da de mandag aften vandt 2-0 over Wigan. Efter denne kamp skal de spille mod enten Newport County eller Eastleigh.

Danske Jon Dahl Tomasson og Blackburn trak Wrexham, som er blevet kendt i hele verden. Det skyldes, at klubben er blevet købt af skuespillerne Ryan Reynolds og Rob McElhenney. Efterfølgende har de blandt andet lavet en populær dokumentarserie om klubben.

Kampene bliver spillet i den sidste weekend i januar. Du kan få det fulde overblik over alle kampe herunder:

Watford – Southampton
Blackburn – Wrexham
Bournemouth – Swansea 
West Bromwich – Brentford/Wolverhampton
West Ham/Bristol City – Nottingham Forest/Blackpool
Leicester – Hull/Birmingham City
Sheffield Wednesday – Coventry City
Chelsea – Aston Villa
Ipswich – Maidstone United 
Liverpool – Norwich/Bristol Rovers
Tottenham – Manchester City
Leeds – Plymouth Argyle
Crystal Palace/Everton – Luton/Bolton
Newport County/Eastleigh – Manchester United
Sheffield United – Brighton
Fulham – Newcastle

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024