Logan Paul og KSI er begge klar til at kæmpe ved ‘Misfits Boxings’ i oktober

Foto: Jayne Kamin-Oncea/Getty Images

Stjernerne Logan Paul og KSI skal bokse samme ved samme begivenhed i oktober. Det er første gang siden 2019, at det sker.

Logan Paul og KSI har tidligere været rivaler med et indædt had til hinanden. I dag forholder det sig helt anderledes, da de er forretningspartnere i selskabet bag energidrikken PRIME.

Fredag aften blev det afsløret, at Paul og KSI skal bokse ved samme begivenhed i oktober. Der er tale om en Misfits Boxing-begivenhed, der sammen med DAZN bliver afviklet den 14. oktober. Begivenheden har fået titlen ‘The Prime Card’.

Det er kun blevet offentliggjort, at de to stjerne skal bokse samme aften. Det er endnu ikke blevet meldt ud, hvem deres respektive modstandere bliver. Dertil er det heller ikke offentliggjort, om det bliver professionelle eller opvisningskampe.

Paul har været i bokseringen tre gange, men har stadig sin første sejr til gode. Hans første kamp mod KSI i 2018, endte uafgjort. I deres næste kamp året efter, blev han erklæret som kampens taber.

Desuden har han også bokset mod Floyd Mayweather, men dette er ikke med på hans rekord. Kampen mod bokselegenden var nemlig en opvisningskamp.

KSI har til gengæld endnu ikke tabt en professionel boksekamp. Den 30-årige brite har vundet over Swarmz, Luis Alcaraz Pineda og FaZe Temperrr.

Hans seneste kamp mod Joe Fournier endte med at blive erklæret som ‘no-contest’. Det skyldes, at han slog Fournier i gulvet med en albue, hvilket ikke er lovligt i boksning.

Du kan se den officielle præsentation af ‘The Prime Card’ i opslaget herunder:

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024