Manchester United utilfredse med Saudi Pro League

Foto: Nathan Stirk/Getty Images

Manchester United er ikke tilfredse med Saudi Pro League, da de mener, at den saudiarabiske liga presser priserne i vejret.

Manchester United arbejder på at hente en ny angriber denne sommer, men det har vist sig at være svært. De har flere potentielle transfermål i kikkerten, men fælles for dem alle er, at de er for dyre.

Erik ten Hag og co. har allerede hentet Mason Mount, men håber på at kunne styrke andre dele af truppen. Old Trafford-klubben ønsker nemlig at kunne kæmpe med om titlen i næste sæson.

Manchester United hentede Mount i Chelsea i starten af denne måned. Den 24-årige englænder er blevet en del af De Røde Djævle for en pris på 55 millioner pund.

Men Ten Hag har gjort det klart, at han ønsker at hente flere nye spillere til klubben denne sommer. Blandt andet ønsker de at hente Andre Onana i Inter Milan, som skal afløse David de Gea i målet.

Desuden arbejder de også på at hente Rasmus Højlund, men ifølge The Independent føler klubben, at Saudi Pro League ‘puster priserne op og påvirker deres planer’.

De mener, at transfermarkedet ‘i øjeblikket er blokeret’, hvorfor de har svært ved at hente nye spillere. Det har også gjort, at de har svært ved at hente Rasmus Højlund.

Og det er da også svært at benægte, at Saudi Pro League har brugt rigtig mange penge denne sommer.

Blandt andet er både Karim Benzema og N’Golo Kante blevet udstyret med meget lukrative kontrakter i Al-Ittihad.

Derudover har Ruben Neves forladt Wolves til fordel for at slutte sig til Al-Hilal, hvor han får selskab af både Kalidou Koulibaly og Sergej Milinkovic-Savic.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024