Max Verstappen: ‘Begge biler bør tjekkes, hvis den ene er ulovlig’

Foto: Eva Marie Uzcategul T/Anadolu Agency via Getty Images

Max Verstappen mener, at begge holdets biler skulle have været undersøgt efter USA’s Grand Prix, efter Lewis Hamilton og Charles Leclerc blev diskvalificeret.

Både Lewis Hamilton og Charles Leclerc endte med at blive diskvalificeret efter løbet i Austin. Det skyldes, at deres biler blev udpeget til kontrol af FIA. Her blev det konstateret, at deres biler ikke overholdt de tekniske regler.

På trods af, at flere kørere havde klaget over bumpene på Circuit of the Americas, holdt FIA fast i den sædvanlige protokol om kun at kontrollere fire biler.

Derfor kunne Carlos Sainz glæde sig over at blive rykket op på en 3.-plads. Også George Russell tog et spring frem på grund af diskvalifikationerne. Han endte på en 7.-plads.

Dette har fået Hamilton til at lange ud efter FIA. Den britiske kører mener, at FIA bør vedtage en ny regel om at kontrollere alle biler efter hvert løb. Og dette har Verstappen nu reageret på.

“Men så får man først løbsresultatet om tirsdagen, hvis man skal tjekke bilerne. Problemet er, at det bare er umuligt at tjekke alting. Men jeg tror, at tankeprocessen fra alle hold er, at ingen ønsker at være ulovlige. Så ingen sætter bilen op til at være ulovlig,” sagde han ifølge Motorsport Week.

“Men så har man selvfølgelig de her stikprøver, der bliver gennemført. Nogle gange er det top-4, nogle gange er det i midten af feltet eller bagerst. Sådan er det bare. Du kan ikke tjekke hver bil og hver enkelt del af bilen. Ellers har vi brug for flere hundrede personer til at gøre det.”

Verstappen sagde også, at han ikke forstod, hvorfor begge holdets biler ikke bliver kontrolleret, hvis den ene er ulovlig.

“Det eneste er, når du tjekker en af holdets biler, og den er ulovlig, så synes jeg, at du også skal tjekke den anden. Det er det eneste for mig. Ellers diskvalificerer du den ene, og den anden rykker en position op, selvom de normalt altid kører ret ens opsætninger,” sagde han.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024