Max Verstappen gentager sin kritik af nyt tiltag i Formel 1: ‘Fjern dem!’

Foto: Bryn Lennon/Getty Images

Red Bull-kører Max Verstappen lægger ikke skjul på, at han gerne så, at det blev fjernet fra Formel 1.

I denne sæson er der flere sprintweekender i kalender, end der var i sidste sæson. Det er noget, der er delte meninger om, da ikke alle bryder sig om formatet. En af dem, der ikke er meget for det, er Max Verstappen.

Det nye format blev introduceret tilbage i 2021, hvor tre løbsweekender var baseret på det. Det samme var tilfældet i sidste sæson.

Men i denne sæson er antallet af sprintweekender blevet fordoblet til seks stk. Selvom det var i et sprintløb, at Verstappen sikrede sig tredje verdensmesterskab, er han ikke fan af dem.

I Austin var der også tale om en sprintweekend, hvilket lagde stort pres på holdene. Det resulterede i, at både Lewis Hamilton og Charles Leclerc blev diskvalificeret fra løbet, fordi deres biler ikke overholdt de tekniske regler.

Der er nemlig regler for, hvor meget planken under bilen må slides under et løb. Hverken Hamilton eller Leclerc kunne leve op til disse regler, fordi de kun havde én træningssession til at lave bilens opsætning.

Verstappen har længe været åben omkring sit syn på sprintweekenderne. Og nu har han igen langet ud, da han mener, at sådanne problemer ikke ville være opstået uden dette format.

“Vi skulle bare skille os af med sprintweekenden. Så kan alle bare sætte deres biler op normalt,” sagde Verstappen ifølge RacingNews365.

”Det ville ikke være sket, hvis vi havde haft en normal løbsweekend. Disse ting sker kun, når du har en sprintweekend, hvor alt går så hurtigt mellem FP1 og kvalifikationen.”

“Fra vores side synes jeg, at vi var lidt for konservative, men det er stadig bedre end den anden vej.”

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024