Mercedes bekræfter Lewis Hamiltons erstatning til Abu Dhabi

Foto: Eric Alonso/Getty Images

Mercedes har bekræftet, at Lewis Hamilton ikke kommer til at køre første træning ved Abu Dhabis Grand Prix.

Mercedes har bekræftet, at det bliver Frederik Vesti, der skal sidde bag rattet i Lewis Hamiltons bil ved første træning i Abu Dhabi.

Sidste år blev en ny regel indført i Formel 1, der kræver, at alle hold overlader rattet til en rookie i mindst to sessioner på tværs af sæsonen.

Denne weekend bliver det sidste løb i sæsonen afviklet i Abu Dhabi. Alle hold mangler fortsat at lade en rookie køre en af de to sessioner i denne sæson.

Blandt andet kommer den 18-årige britiske Oliver Bearman til at være at finde på banen. Han skal nemlig køre for det amerikanske hold Haas.

Danske Frederik Vesti får derimod glæden af at overtage Lewis Hamiltons bil. Han sad også bag rattet i en Formel 1-bil fra Mercedes i Mexico. Her var det dog George Russell, der sad over i første træning.

Den 21-årige har været en del af deres juniorprogram siden 2021, og har i år haft en god sæson hos Prema Racing i Formel 2. Han har vundet fem løb i denne sæson, og har stadig en chance for at vinde mesterskabet. Dog er det mere sandsynligt, at Theo Pourchaire bliver den samlede vinder.

Ikke desto mindre glæder han sig til at køre Formel 1-bilen i Abu Dhabi.

“At køre i FP1 i Abu Dhabi er endnu et skridt i min karriere. At få min første oplevelse af en officiel session i en F1-weekend i Mexico var et stort øjeblik. Jeg lærte så meget. Og det var fantastisk at kunne støtte holdet og arbejde sammen med Lewis og George,” siger han ifølge Metro.

“Jeg glæder mig til at bygge videre på den oplevelse på Yas Marina. Det er en bane, jeg kender godt, og som uden tvivl vil gøre det nemmere at komme op i fart på den ene times træning.”

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024