Mike Tyson afslører, hvad der skete under hans eneste slagsmål i fængslet

Foto: Francois Nel/Getty Images

Mike Tyson fik afbrudt sin karriere, da han endte med at blive idømt en fængselsdom. På trods af sit aggressive væsen, var han kun i slagsmål én gang i fængslet.

Mike Tyson blev verdens yngste sværvægtsmester, da han i en alder af kun 20 år vandt titlen.

Men i 1992 tog hans liv en uventet drejning, da han blev idømt seks års fængsel for voldtægt. Han endte dog med kun at afsone tre af dem.

Han har flere gang udtalt sig om sin tid bag tremmer, men nu har han også afsløret, at han kun var i slagsmål én gang.

Tyson var ellers kendt for at være en meget aggressiv mand dengang. Tilsyneladende var det dog ikke noget, der fik ham i slagsmålet i fængslet.

“Jeg behandlede enhver, som jeg ville have, de skulle behandle mig. Og sådan var det bare. De var ikke bange for mig. Det hele kom ned til respekt,” siger han i et afsnit af podcasten ‘Hotboxin’ med Mike Tyson’.

“Kun én gang (var han i slagsmål, red.). Nogen sagde noget, og jeg gik bare derover og slog ham.”

“Vi var låst inde i lang tid, og det var bare noget, der var irritabelt, og jeg gik derover og slog ham. Vi blev låst inde og kunne ikke gå i træningscenteret. Nogen blev stukket eller noget, og vi blev spærret inde. Jeg var bare ked af det og havde det elendig.”

Tyson endte med at genoptage sin karriere som bokser, da han blev løsladt. I 2005 trak han sig dog tilbage, inden han for nylig vendte retur til ringen.

Det gjorde han tilbage i 2020, hvor han tog imod en kamp imod Roy Jones Jr.

Her var der tale om en opvisningskamp, der – noget kontroversielt – endte uafgjort.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024