MLS-klub med rekordbud på danske Albert Grønbæk

Foto: Ahmad Mora/DeFodi Images via Getty Images

Den tidligere AGF-spiller Albert Grønbæk kan være på vej til MLS, hvor en klub viser stor interesse for ham.

Der er meget, der tyder på, at Albert Grønbæk kan være på vej til MLS. I hvert fald har den amerikanske klub Charlotte FC afgivet et bud på ham.

Tidligere har de meldt klart ud, at de havde til hensigt at byde på ham. Ifølge The Athletic har de nu gjort alvor af denne hensigt.

Mediet skriver også, at der er blevet afgivet et bud på 9,5 millioner dollars, hvilket svarer til 64 millioner kroner. Nu er det op til Bodø/Glimt at finde ud af, hvorvidt de er åbne for at sælge Grønbæk.

Beslutter de sig for at sælge Grønbæk, vil der være tale om en ny rekord for klubben. De har aldrig før modtaget så stort et bud på en spiller.

Naturligvis kan det være med til at overbevise dem om, at et salg er det rette valg. Hidtil er der dog ikke blevet meldt noget ud om, hvad de har intentioner om at gøre.

Bold.dk skriver, at AGF også står til at tjene penge på salget af Grønbæk. De skulle have sikret sig en option, der giver dem 15% af Bodø/Glimts fortjeneste ved et fremtidigt salg.

Dog skal de cirka 25 millioner kroner som den norske klub betalte for Grønbæk, trækkes fra først. Alligevel kan det give en fornuftig sum til den danske klub.

Den 22-årige dansker har gjort sig positivt bemærket i Norge, hvor han har bidraget med 20 mål og 13 oplæg i 70 kampe. Det har medført, at han har tiltrukket sig interesse i MLS, hvor han kan ende med at fortsætte sin karriere.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024