Mohamed Salah redder Egypten i 97. minut

Foto: Michael Regan/Getty Images

Mohamed Salah endte med at redde Egypten med et straffespark i deres kamp mod Mozambique i Africa Cup of Nations.

Egypten så ud til at have kurs mod en sikker sejr, da Mostafa Mohamed bragte holdet i front efter kun 89 sekunder.

I anden halvleg var det dog Mozambique, der satte sig på kampen, hvilket førte til to mål fra Witi og Clesio. Dermed fik de pludselig forhåbninger om deres første AFCON-sejr nogensinde.

Men deres drømme blev knust i de døende minutter af kampen, hvor Domingos Macandza nedlagde Mohamed Salah i straffesparksfeltet.

Det gav Liverpool-stjernen en chance for at udligne fra straffesparkspletten, hvilket han udnyttede.

Straffesparket blev ifølge BBC dømt efter, at VAR besluttede sig for at gribe ind.

De gav dommer Dahane Beide besked på at se nærmere på skærmen, hvilket resulterede i et straffespark.

Naturligvis var det Salah selv, der fik muligheden for at udnytte den store chance for at udnytte.

Han bevarede roen og sendte den i nettet. På dette tidspunkt var der spillet hele syv minutter af overtiden.

På trods af den tidlige scoring, der bragte dem i front efter lidt over et minut, formåede Egypten ikke at holde fast.

De havde især store problemer i deres offensiv, hvor Salah heller ikke havde den store indflydelse.

Den 31-årige stjerne har talt åbent om, at det er et mål for ham at vinde en Nations Cup.

To gange har han været i finalen med Egypten, men begge gange er det blevet til nederlag. Senest var for to år siden, hvor de tabte til Cameroun.

Men cheftræner Rui Vitoria er næppe i tvivl om, at der er brug for markante forbedringer, hvis det skal blive en realitet. Forsætter de med at spille som de gjorde i kampen mod Mozambique, vil de sandsynligvis ikke kvalificere sig til finalen.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024