Red Bull har i denne sæson bevist, at de ikke er bange for at foretage markante ændringer. Det viste de med deres fyring af Nyck de Vries.
Der er forlydender om, at Red Bull ønsker at rydde op blandt deres juniorkører. Dette skulle handle om, at de gerne vil gøre plads til nye talenter.
Red Bull-juniorkører
Enzo Fittipaldi er en af dem, der derfor kan være i farezonen. Selvom det forholder sig således, har han ikke hørt noget om, at
Helmut Marko skulle ønske at reducere antallet af kørere.
Det har han forklaret til det britiske medie Mirror. I denne forbindelse har han også udtalt, at han vil blive ved med at 'fokusere' på at gøre sit job.
Fittipaldi er i denne sæson en del af Formel 2, og det er han ikke ene om. Der er nemlig flere andre Red Bull-juniorkørere i feltet i F2.
Red Bull-teamchef Christian Horner har for nylig udtalt, at Marko skulle gøre sig tanker om at skille sig af med flere af deres kører i Formel 2.
Angiveligt skulle han have tanker om dette, fordi han hellere vil fokusere på kørere, der er på et tidligere stadie i deres karriere.
På trods af dette, hævder Fittipaldi, at han intet har hørt om det. Desuden understreger han, at det ikke er noget, som han fokuserer på.
"Jeg har faktisk ikke set det," sagde Fittipaldi til The Mirror.
"Jeg er kun fokuseret på at gøre mit arbejde bedst muligt i min Formel 2-sæson, og at sikre fantastiske resultater indtil slutningen af sæsonen."
Fittipaldi er ifølge Formula1news.co.uk bag både Liam Lawson og Ayumu Iwas i hierarkiet, når det kommer til et sæde i Formel 1.