Den seksdobbelte MotoGP-mester Marc Marquez har været nødt til at trække sig fra Hollands Grand Prix. Tilskuerne til Hollands Grand Prix kommer ikke til at opleve den seksdobbelte MotoGP-mester Marc Marquez på banen. Han har nemlig været nødt til at trække sig.
Det skriver Reuters.
Den spanske kører pådrog sig skader i forbindelse med et styrt i Tysklands Grand Prix. Disse skader er han ikke kommet sig over, og derfor har han været nødt til at droppe sin deltagelse i Hollands Grand Prix.
Den 30-årige kører var også nødt til at trække sig fra Tysklands Grand Prix. Det skyldes, at han var styrtet intet mindre end fem gange, inden selve løbet startede på Sachsenring.
Derfor fik han ikke muligheden for at tage endnu en sejr på Sachsenring. Det har han ellers gjort hele otte gange i sin karriere i MotoGP.
Denne sæson går ikke specielt godt for Marquez, da han endnu ikke har færdiggjort et løb. Derfor befinder den spanske Honda-kører sig på en 19. plads i klassementet.
"Jeg er ikke landet i Assen (racerbane, red.) 100% fysisk klar. Ud over forstuvningen og fingerbruddet, er der et brækket ribben, som har givet mig mange smerter," siger Marquez i en meddelelse.
"Jeg vågnede i morges med mange smerter. Efter et tjek har vi sammen med lægeteamet besluttet ikke at køre i dag for at forhindre, at det bliver værre, og at jeg kan komme mig i de kommende uger."