Begge holdets kører blevet idømt straffe, efter at holdet blev opdaget i at have snydt.
Lørdag var der stort drama i Formel 4 i forbindelse med det første Portland E-Prix. Her blev et hold opdaget i at have brugt en såkaldt RFID-scanner it pitlane, hvilket ikke er tilladt.
Dette resulterede i, at DS Penske blev idømt en bøde på 25.000 euro. Derudover medførte det også, at kørerne Stoffel Vandoorne og Jean-Eric Vergne blev tvunget til at starte fra pitlane.
Det skriver Formula1news.co.uk.
FIA offentliggjorde nyheden om disse straffe i de indledende faser af kvalifikationen. Det betød naturligvis også, at det pludselig ikke gav mening for de to kørere at fortsætte kvalifikationen.
Især for Vergne viste det sig at få stor betydning, at han skulle starte i pitlane. Han ankom nemlig til løbsweekenden som en reel udfordrer til titlen.
Den franske kører formåede dog kun at køre sig frem til en 11. plads. Derfor kunne han ikke tage point med sig hjem fra løbet.
Det har fået store konsekvenser for ham, da den tidligere Toro Rosso-kører nu er ude af kampen om titlen. Det skyldes, at der kun er fire løb tilbage i denne sæson.
Selve scanneren blev fundet af en FIA-udsendt forud for træning nummer to. Derefter blev FIA informeret om dette, hvilket resulterede i, at DS Penske blev straffet.
Det er kommet frem, at DS Penske gjorde brug af denne scanner til at finde ud af, hvilke dæk deres modstandere gjorde brug af.
Dette har resulteret i, at holdet er blevet stemplet af nogle af kørerne i Formel E. To kørere har nemlig kaldt det 'snyd' overfor mediet The Race, men de har ikke ønsket at stå frem med navn.
Brugen af denne RFID-scanner var en overtrædelse af flere regler, hvilket er årsagen til den store bøde.