red bull koerer bandlyses

Stigende ønske om at bandlyse Red Bull-kører efter vanvidskørsel

Motorsportnov. 13 2023, 15:20
Der er blevet opfordret til at bandlyse Red Bull-kører Enzo Deligny, fordi han har kørt farligt i det spanske Formel 4.
Da Deligny startede det sidste løb i den spanske Formel 4-sæson, havde han sikret sig en plads på forreste række.
Her gjorde han et forsøg på at lægge pres på Christian Ho. Dette havde han dog ikke held med, da han i stedet blev angrebet bagfra af Valerio Rinicella.
Rinicella og Deligny kørte derfor side om side ned mod første sving, hvor Deligny forsøger sig med en defensiv manøvre. Det ender derfor med, at tvinger Rinicella helt ud i græsset, men dette er kun starten.
Théophile Naël oplevede også, at han næsten blev skubbet ud af banen af Deligny i andet sving. Naël nåede dog at trække sig, hvorefter han genoptog kampen med Deligny i sving 4.
Race Control var ikke specielt imponerede over Delignys aggressive start. Derfor besluttede de at give ham en drive-through-straf for at tvinge en anden kører af banen. Men denne straf ville han ikke afsone.
Som et resultat af dette, blev Deligny diskvalificeret fra løbet på 8. omgang. Det var han heller ikke meget for at lytte til, da han foretog flere genstarter efter Safety Car-perioder på trods af diskvalifikationen.
Deligny kørte hele vejen til slutningen af løbet, hvilket har fået flere til at kræve, at han bliver bandlyst.
"Tag hans licens fra ham. Giv ham i det mindste et forbud i 2024," skriver en fan på X ifølge PlanetF1
"Forestil dig, hvad der sker, hvis hans modstander ikke på en eller anden måde holder kontrollen over sin bil der. Så hopper han fra væggen og ind på en bane med 30 biler i høj fart. Idioter som ham her har brug for at lære, at de leger med folks liv og ikke efter, at det er for sent," skrev en anden.
"Det vil sandsynligvis give ham et forbud i flere løb, hvis han ignorerede et sort flag," lød det fra en tredje.
Mest læste