Nico Hülkenberg afslører tidligere ‘samtaler’ med Helmut Marko

Foto: Dan Istitene - Formula 1/Formula 1 via Getty Images

Nico Hülkenberg har afsløret, at han tidligere har været i dialog med Helmut Marko om et sæde hos Red Bull. I sidste ende blev det dog ikke til noget.

Efter at have droppet både Alex Albon og Pierre Gasly, var Red Bull på udkig efter en ny kører, der skulle være holdkammerater med Max Verstappen.

I sidste ende faldt valget på Sergio Perez, men han var bestemt ikke den eneste kandidat. Derimod har det vist sig, at der også var dialog med en af feltets mest erfarne kørere.

I et interview med den hollandske avis AD afslører Nico Hülkenberg nemlig, at han også var i dialog med Helmut Marko.

På daværende tidspunkt havde han tilbragt en sæson som reservekører for Racing Point. Tre gange sad han desuden bag rattet i officielle løb, da Perez og Lance Stroll testede positive for corona.

“Der har været nogle samtaler med Helmut. Men jeg har aldrig følt, at det virkelig blev alvorligt selv,” sagde han til den hollandske avis.

Hvis han var blevet tilbudt et sæde hos Red Bull, kunne det have været hans mulighed for at sætte en stopper for en uønsket rekord. I dag er tyskeren den kører, der har kørt flest løb, uden at have vundet en podieplacering.

Forud for næste uges grandprix i Ungarn, er det blevet til i alt 191 løb for Hülkenberg. Ikke en eneste gang er han endt i top-3.

En mand, der ikke har det problem, er Max Verstappen. Han er endnu ikke endt udenfor top-3 i denne sæson. Og derfor havde Hülkenberg også kun pæne ting at sige om ham.

“Hvordan jeg ser på Max? Som en absolut morder. Han er bare så utrolig god” sagde han.

“Han er et naturtalent. Men han er også rar og charmerende. En ‘no-nonsense’-fyr. Han siger tingene, som det er, og er ærlig overfor dig. Og det sætter jeg pris på.”

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024