Nico Hülkenberg: Bekymret for Kevin Magnussen

Foto: Shutterstock

Tyske Nico Hülkenberg måtte se til, mens hans holdkammerat var ude for en voldsom kollision under Mexicos Grand Prix.

Søndag kørte Nico Hülkenberg sit grandprix nummer 200 i Formel 1, som desværre ikke endte, som han havde håbet på. Derimod måtte den tyske racerkører nøjes med en 13.-plads efter et hårdt løb.

Han fik ellers en rigtig god start på sit løb. Inden for kort tid var han rykket fra en 12.- til 8.-plads i feltet. Længere inde i løbet formåede han også at forsvare sin position rigtig godt.

Men så viste det sig, at Haas igen havde samme problem, som i den øvrige del af sæsonen. Haas-raceren var ganske hurtig på de lige strækninger, men både Hülkenberg og Magnussen kæmpede med dækslitage.

I slutningen af løbet tabte han derfor den ene plads efter den anden. Blandt andet blev han overhalet af både Alex Albon, Esteban Ocon og Pierre Gasly. Da han endelig kørte over målstregen, var det derfor som nummer 13.

Efter løbet udtalte den tyske racerkører, at det ikke betød det store for ham. Hvad der i virkeligheden betød noget for ham var, at Magnussen havde det fint efter sin voldsomme kollision.

“Intet af det er så vigtigt for mig i dag. Først og fremmest er jeg bare lettet over, at Kevin er okay efter sin alvorlige ulykke,” sagde han ifølge Speedweek.

“Det stod klart for mig, at det ville blive meget svært at køre 37 omgange til mål med disse dæk efter anden start. Med mediumdækket var det i sidste ende en håbløs bestræbelse.”

“Vi var på en et-stop-strategi, og vi havde allerede brugt det hårde dæk. Vi havde intet andet valg med dækkene. Timingen af ​​løbets afbrydelse var simpelthen ugunstig for os.”

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024