Nico Hülkenberg: ‘Jeg irriterede de andre kørere’

Foto: Jakub Porzycki/NurPhoto via Getty Images

Nico Hülkenberg irriterede de andre kørere på banen, hvilket han fandt stor tilfredsstillelse i.

Haas fik ikke et eneste point med hjem fra Mexico. Derfor er der blevet sået tvivl om, hvorvidt deres nye opgraderinger har gjort den store forskel.

Nico Hülkenberg sluttede på en 13.-plads, hvilket dog var bedre end holdkammeraten Kevin Magnussen. Den danske racerkører måtte nemlig forlade løbet efter en voldsom kollision med barrieren. Det resulterede i store skader på bilen, som også gik i brand.

Efter løbet har Hülkenberg forklaret, at han ikke kunne holde liv i sine dæk. Han gjorde det klart, at det ikke var muligt for Haas at køre et stint på 37 omgange på et mediumdæk.

“Dækkene blev bare dårligere. At køre 37 omgange ville altid være et langt stint, og på mediumdækket var det ikke muligt for os. Desværre havde vi allerede brugt de hårde dæk, da vi var på en et-stop-strategi, og vi vidste ikke, at det røde flag var på vej,” sagde han til Formel 1’s hjemmeside.

“Tmingen af det røde flag var ikke ideel, og det skadede mit løb. Men endnu vigtigere er, at Kevin er okay. Jeg blev hængende derinde og irriterede andre mennesker. Jeg er sikker på, at de blev frustrerede over at se min bagvinge så længe. Så det gav mig lidt fornøjelse.”

Magnussen og Hülkenberg får en ny chance for at køre sig ind i pointene om en uge. Her går turen til Brasilien, hvor der igen er tale om en weekend med sprintformatet.

Hidtil har de to Haas-kørere dog haft meget svært ved at hente point. Måske kan dette dog ændre sig på Autódromo José Carlos Pace i São Paulo.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024