Nico Hülkenberg kræver handling fra Günther Steiner

Foto: Nico Hülkenberg / Getty Images

Det har bestemt ikke været en god sæson for Haas, der ligger på sidstepladsen i den samlede stilling.

Haas har haft svært ved at konkurrere i Formel 1 i denne sæson.

I hele sæsonen har de haft en af de langsomste biler på banen, og har især haft svært ved at håndtere dækslid.

I modsætning til de andre hold i feltet, så har de ikke introduceret opgraderinger i løbet af året.

Til gengæld introducerede de et helt nyt koncept i Austin, men det har ikke ført bedre resultater med sig .

Derfor er det svært at se, at Haas skulle formå at hente point nok til at overgå Alfa Romeo i den samlede stilling.

Hvad det vil sige er, at det er meget sandsynligt, at de slutter på sidstepladsen.

Dette har nu fået Haas-kører Nico Hülkenberg til at tale ud. Han mener, at det er tid til at træffe nogle svære beslutninger.

Formår det amerikanske hold ikke at gøre dette, er det svært at se, hvordan de skal bevæge sig fremad.

“Günther og de øvrige i ledelsen er nødt til at stille nogle alvorlige spørgsmål og se på alle områder.

Der er tekniske folk med ansvar for at gøre bilen hurtigere. Hvad sker der? Skal der ændres noget med struktur, personale eller andet?” siger han ifølge Ekstra Bladet i Abu Dhabi.

“Det er nødvendigt, og måske er ændringer påkrævet. Jeg vil tro, at det sker i de kommende uger.”

Haas er derfor tvunget til at lave store forbedringer til næste år.

Hvis de ikke formår at gøre dette, vil det sandsynligvis ende med endnu en sæson, hvor de bliver bundskrabere. Og det er netop, hvad hverken Hülkenberg eller Kevin Magnussen har lyst til.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024