Nico Hülkenberg og Lando Norris kolliderer i første træning

Foto: Jakub Porzycki/NurPhoto via Getty Images

FP1 kunne være endt galt for Nico Hülkenberg og Lando Norris, der endte med at kollidere.

Både Nico Hülkenberg og Lando Norris kunne have haft en helt anden FP1, end de havde. De to racerkørere havde nemlig et sammenstød på Autodromo Jose Carlos Pace (kaldes også for Interlagos Circuit).

I denne weekend er hele feltet rejst til Brasilien, hvor de skal køre endnu et potentielt vigtigt løb. For Haas er det igen en mulighed for at hente vigtige point til den samlede stilling.

Dog kunne det hurtigt være endt med en masse arbejde til deres mekanikere. I løbet af FP1 havde Hülkenberg nemlig et sammenstød med Norris. Heldigvis slap de begge helskindet fra det, uden at der opstod store skader på deres biler.

Ifølge Racefans skete deres sammenstød i sving 12, hvor Norris forsøgte at køre forbi Hülkenberg på venstre side. Hvad der konkret gik galt, vides ikke, men noget gik galt. De to biler endte med at kollidere let, da Norris’ bagkant ramte Hülkenbergs venstre front.

Hülkenberg besluttede derefter at køre retur til pitten, mens Norris blev på banen. Inden da havde han fået at vide via radioen, at hans team ikke var bekymret for skader på bilen. Stewarderne meddelte senere, at de ville undersøge hændelsen efter sessionen.

På trods af, at Norris havde en kontakt med Hülkenberg, endte han alligevel med en 4.-plads i FP1. Foran sig havde han henholdsvis George Russell, Charles Leclerc og dernæst Carlos Sainz helt i front.

I den efterfølgende kvalifikation gik det ikke helt så godt for Norris, da han måtte acceptere en 7.-plads. Hülkenberg skal derimod starte løbet som nummer 11.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024