Novak Djokovic anklager Holger Rune for omklædningsrumstyveri

Foto: Tim Clayton/Corbis via Getty Images

Tennisstjernen Novak Djokovic har beskyldt danske Holger Rune for tyveri.

Ved de større turneringer får spillerne deres egne omklædningsrum. Det betyder, at de ikke behøver at dele med nogle af de andre spillere. Netop dette har også været tilfældet under Shanghai Masters.

Og her kunne Holger Rune glæde sig over at have fået et helt særligt omklædningsrum. Inden da var det nemlig blevet brugt af nogle af de største stjerner i tennissporten.

Novak Djokovic har beskyldt danske Holger Rune for at ‘stjæle’ hans omklædningsrum ved Shanghai Masters i Kina. Den serbiske stjerne deltog ikke selv i turneringen, men det gjorde Holger Rune derimod.

Novak Djokovic var ikke selv til stede til at snuppe omklædningsrummet, da han har valgt at sidde den asiatiske del af sæsonen over. Han forventes dog at vende retur i forbindelse med Paris Masters.

Da den serbiske stjerne ikke er en del af de deltagende spillere, har Holger Rune været så heldig at kunne få lov til at passe godt på hans omklædningsrum imens.

Desværre var det ikke noget, der endte med at bringe ham held, da han blev slået ud i første kamp. Faktisk blev han direkte ydmyget af Brandon Nakashima, der er nummer 122 i verden.

Inden da var Holger Rune dog i godt humør, og han delte derfor en video på det sociale medie X, hvor han viser sit omklædningsrum frem. Her kan man se, at omklædningsrummet indeholder en tavle med tidligere vindere, herunder Novak Djokovic.

“Hvor er dette omklædningsrum fedt,” skrev den unge dansker som tekst til sin video.

Opslaget fik den serbiske stjerne til at reagere, ved at skrive: “Har du stjålet mit omklædningsrum?”

Det var naturligvis en hentydning til den tavle, som Holger Rune viser frem. Her kan man se, at Djokovic løb med sejren i både 2007, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2018 og 2019.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024