Novak Djokovic ikke glad for at se Boris Becker sammen med Holger Rune

Foto: Shi Tang/Getty Images

Novak Djokovic har fortalt om sit syn på det nye partnerskab mellem Boris Becker og Holger Rune.

Serbiske Novak Djokovic har indrømmet, at det vil være ubehageligt for ham at se Boris Becker og Holger Rune sammen under Paris Masters. Tyskeren har nemlig tidligere været træner for Becker.

For nylig blev det bekræftet af Becker og Rune, at de havde indgået et samarbejde resten af året.

Allerede nu har det vist sig at bære frugt for den unge dansker. Han spillede sig nemlig i semifinalen i Swiss Indoors Basel, hvor han desværre blev slået ud af Félix Auger-Aliassime.

På et pressemøde forud for ATP Masters 1000-turneringen i Paris har Djokovic nu udtalt sig om sin tidligere træner. I denne forbindelse har han selvfølgelig også fortalt om sit syn på det nye partnerskab.

“Boris er en kær ven. En der har været igennem meget i de sidste mange år af sit liv. Jeg er virkelig glad for at se ham tilbage på touren som træner. Det bliver nok ikke så rart og behageligt for mig at se ham, hvis jeg står over for Holger… At se ham i den anden boks, for det er ikke sket endnu. Hvis det gør, er det selvfølgelig ikke en god følelse,” sagde han.

Han understregede samtidig, at han og den seksdobbelte Grand Slam-mester kommer rigtig godt ud af det. Desuden sagde han, at de har bevaret et venskabeligt forhold.

“Men samtidig har jeg bevaret et venligt forhold til Boris. Han ved, at jeg virkelig elsker ham og hans familie meget. Jeg er virkelig glad for, at de (Rune og Becker, red.) har fundet sammen,” sagde han også.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024