Novak Djokovic: ‘Jeg har fået besked på, at jeg ikke må udtale mig offentligt’

Foto: Alessandro Sabattini/Getty Images

Novak Djokovic er blevet spurgt om sine planer, men det var han ikke meget for at tale om.

I denne uge vender Novak Djokovic tilbage til ATP Touren, efter at have taget en længere pause. Den serbiske stjerne sprang nemlig den asiatiske del af sæsonen over, men i Paris vender han tilbage.

I denne forbindelse blev han interviewet af Eurosport, der ville høre om hans planer om at få lavet en ’25’-jakke. Denne trend startede han sidste år, hvor han iførte sig en hvid Lacoste-jakke med tallet ’22’. Det gjorde han efter at have vundet Australian Open.

Efter at have vundet French Open fortsatte den 36-årige sin trend, da han iførte sig en sort og rød ’23’-jakke. Ved sin historiske sejr ved US Open tog han en hvid jakke med tallet ’24’ på, så han kunne fejre sin historiske sejr.

Serberen afslørede dog, at han var blevet instrueret i at forholde sig tavs i forhold til designet på en potentiel ’25’-jakke til januar.

“Jeg aner det ikke. Jeg ved ikke, hvad du taler om. Jeg er blevet instrueret i, at jeg ikke skal udtale mig om noget offentligt. Nej, det er vidunderlige problemer at have. Hvis 25 kommer i januar, vill dete være fantastisk, uanset hvad der sker,” sagde Djokovic.

Desuden forklarede han også, at han var glad for at høre, at der blev taget så godt imod hans jakker.

“Jeg er virkelig glad for, at der var en positiv reaktion fra fansene på mine ’23’- eller ’24’ jakker. Mange mennesker ville gerne have den jakke, og forhåbentlig producerede Lacoste nok til alle,” lød det også fra den serbiske stjerne.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024