Novak Djokovic stopper samarbejdet med sin agent efter 15 år

Foto: Antonio Borga/Eurasia Sport Images/Getty Images

De har arbejdet sammen i 15 år, men nu er det slut. Novak Djokovic har sagt farvel til sin agent Edoardo Artaldis.

Den serbiske tennisstjerne har truffet en stor beslutning. Han har valgt at sige farvel til sin agent gennem 15 år, Edoardo Artaldis.

I denne forbindelse har han forklaret, at han vil tage hul på ‘et nyt kapitel’ i sit liv udenfor banen. Hvad det konkret betyder, er den serbiske stjerne ikke gået i dybden med.

Djokovic og Artaldi har haft et meget tæt samarbejde i 15 år. I denne periode er det Artaldi, der har stået for en del af aktiviteterne udenfor banen.

Under Paris Masters blev det bekræftet af Djokovic, at den seneste tids rygter er sande. Han meddelte også, at Elena Cappellaro også er fortid i hans team.

Desuden kom han med en antydning af, at han har gang i projekter uden for banen, der kræver andre folk på hans team.

“Vi forbliver venner, men professionelt går vi hver til sit. Et nyt kapitel begynder for mig i alt vedrørende mit liv uden for banen. Overgangen er ikke let, men tingene går fremad,” sagde Djokovic til Tennis Majors’ Carole Bouchard.

En kilde tæt på Djokovic har forklaret, at han endnu ikke har fundet en afløser for Artaldi. Han ser på flere muligheder, men han har endnu ikke truffet sin beslutning.

“Han har ikke besluttet sig endnu, da holdet omkring ham stadig bliver sat sammen,” sagde kilden til Tennis Majors efter serberens sejr i Paris.

Djokovic håber naturligvis på at kunne runde sin sæson godt af ved ATP Finals.

Den store turnering, hvor Holger Rune også er med for første gang, løber af stablen fra den 12. til 19. november.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024