Nyt hårdt slag til Sergio Perez: Officiel F1 Power Rankings frigivet

Foto: Jakub Porzycki/NurPhoto via Getty Images

Sergio Perez havde ikke en god løbsweekend i Canada, hvilket nu har fået konsekvenser for den mexicanske kører.

Efter endnu en skuffende weekend for Sergio Perez, er han faldet ned på den officielle F1 Power Rankings. Nu indtager han en ottendeplads med en gennemsnitlig score på kun 6,9/10.

Red Bull-køreren formåede endnu engang ikke at kvalificere sig til Q3. Det var tredje gang i træk, at det ikke lykkedes for ham.

Anderledes godt gik det for hans holdkammerat, Max Verstappen, der førte sin 200. omgang i træk. Ligeledes vandt han også endnu et løb i denne sæson.

Hollænderen fik en score på 9,6/10 for sin præstation, hvorfor han nu har et gennemsnit for sæsonen, der hedder 9,1/10. Dermed har han en føring på 0,4 over Fernando Alonso fra Aston Martin.

Alonso havde bestemt også en godkendt weekend i Canada, hvor han sad bag rattet i en opgraderet Aston Martin. Dette gav ham en placering på podiet og en score på 9/10.

Et andet hold, der også stillede med en opgraderet bil, var Williams. Det hjalp dem til at sikre det bedste resultat i et år, da Alex Albon sluttede som nummer syv.

Han fik også stor ros for denne præstation, da han i lang tid skulle forsvare sig mod hurtigere biler. Derfor fik han en score på 10/10, hvorfor han nu ligger nem fem på den samlede liste.

Den fulde top-10 for Canadas Grand Prix ser således ud:

#1 Alex Albon – 10.0
#2 Max Verstappen – 9.6
#3 Fernando Alonso – 9.0
#4 Lewis Hamilton – 8.8
#5 Esteban Ocon – 7.0
#6 Charles Leclerc – 7.4
#7 Carlos Sainz – 7.2
#8 Valtteri Bottas – 7.0
#9 Lando Norris – 6.8
#10 Oscar Piastri – 6.2

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024