Oscar Piastri afviser bekymringer: ‘At køre med 350 km/t holder dig vågen’

Foto: Vince Mignott/MB Media/Getty Images

Oscar Piastri har udtalt sig i forbindelse med Las Vegas Grand Prix, hvor en række bekymringer er blevet fremsat.

McLaren-kører Oscar Piastri mener ikke, at der er grund til at være bekymret for jetlag ved Las Vegas Grand Prix. Det skyldes, at han nok skal holde sig vågen, når han ‘kører med 350 km/t’.

I denne weekend skal Formel 1-feltet køre rundt på Las Vegas Strip Circuit. Det er første gang i over 40 år, at alle sessioner afvikles mindst seks timer efter solnedgang.

Derfor er kørerne tvunget til at indstille sig på at køre sent om aftenen. Det sker også i Singapore, og det har ifølge RacingNews365 medført, at der er blevet fremsat bekymringer. Men nu afviser Piastri, at der skulle være grund til at være bekymret.

“For mig er den største forskel, at i Singapore bliver man bare på europæisk tid,” sagde han ifølge RacingNews365.

“Så man giver bare efter for det jetlag, man normalt forsøger at kæmpe med. Sammenlignet med Europa, er vi her otte eller ni timer bagud, men vi er nødt til at prøve at justere otte eller ni timer frem.”

“Det er som et dobbeltslag. At tage herfra til Abu Dhabi bliver endnu en interessant oplevelse. Måske er det noget, de kan se nærmere på til næste år.”

Piastri fortæller, at han er sikker på, at alle kørere kommer til at være fokuserede. Det skal adrenalinen nok sørge for.

“Jeg er sikker på, at det bliver nemmere, når den tid kommer. Vi har et par dage mere til at vænne os til det,” sagde han.

“At køre en F1-bil med 350 km/t mellem vægge holder dig normalt ret godt vågen. Jeg er sikker på, at det vil hjælpe. Det har bestemt sat mange menneskers søvnrutiner og jetlag-styring på prøve, så forhåbentlig er det i orden, når vi skal køre.”

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024