Peter Schmeichel gjort til grin efter Manchester United-exit

Foto: Ian MacNicol/Getty Images

Manchester United blev tirsdag slået ud af Champions League af Bayern München, hvilket førte til, at Peter Schmeichel blev drillet.

De tidligere Premier League-spillere Jamie Carragher og Micah Richards havde svært ved at tro på, at Manchester United var ude af europæisk fodbold.

Det havde svært ved at holde for sig selv, og derfor lod de det gå ud over Peter Schmeichel, som er deres kollega på den amerikanske tv-kanal CBS.

Her besluttede de sig for at synge den gamle Monthy Pyton-sang ‘Always Look on the Bright Side of Life’ til den tidligere målmand. Han virkede dog ikke til at lade sig gå på af det.

“Der er ikke meget sjov her på Old Trafford,” sagde han efter kampen, mens han lod Carragher og Richards have deres sjov.

Derefter gik han dog også til angreb på Uniteds spillere, da han mener, at der er plads til forbedringer.

Konkret var han utilfreds med, at flere af spillerne var for egoistiske på banen. Som et resultat af dette, kunne Bayern tage hjem til Tyskland med en 1-0-sejr i bagagen.

“Mange spillere så ud til at tro, at det kun handlede om dem. De prøvede at blive helten, når de i stedet skulle have afleveret,” sagde han ifølge B.T., og fortsatte:

“Det er ikke rart at være United-tilhænger. Jeg følte aldrig, at de var tæt på at score. ret mig, hvis jeg tager fejl, men jeg synes ikke, de havde en eneste chance.”

Schmeichel var ikke ene om at komme med kritik af United. Det samme gjorde sig gældende for Carragher, der har en fortid i Liverpool.

Han kritiserede spillerne for ikke at have udvist passion og arbejdsiver på banen, hvilket den danske legende erklærede sig enig i.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024