Peter Schmeichel: ‘Jeg er lidt træt af det…’

Foto: Ian MacNicol/Getty Images

Peter Schmeichel var ikke tilfreds, da han udtalte sig efter kampen mellem FC København og Manchester United.

Den tidligere Manchester United-profil havde noget på hjerte, som han gerne ville dele, efter kampen mellem FC København og Manchester United.

Efter kampen fortalte han ikke blot åbent om, at han var utilfreds med Uniteds præstation. Der var også noget helt andet, som han valgte at rette kritik af efter kampen i Parken onsdag aften.

For åben mikrofon på CBS Sports, hvor han er ekspert, valgte Schmeichel at lange ud efter VAR. Systemet har været en del af fodboldens verden i lang tid, men det ændrer ikke på, at det fortsat deler vandene. Og det bliver det sandsynligvis ved med at gøre.

“Jeg er lidt træt af … Altså vi forstår ikke, hvem vi spiller det her spil for. Men det er for de 36.000 mennesker, der var til stede her i aften, og ikke en eneste af dem reagerede på en eneste af de hændelser, inden de blev tjekket igennem,” sagde han ifølge B.T.

Her hentydede han blandt andet til den situation, som endte med at koste Marcus Rashford et rødt kort. Oprindeligt blev der ikke dømt noget, men efter et langvarigt VAR-gennemsyn blev han idømt et rødt kort.

Desuden blev der også dømt straffespark i begge ender af banen. I begge tilfælde var der tale om tvivlsomme straffespark, hvor dommeren måtte stoppe spillet og tjekke skærmne.

“Ingen råbte på et rødt kort, ingen kaldte straffe på nogen af situationerne (på stadion, red.). Når spillet stopper, ved ingen, hvad der sker. Der dræber den gode atmosfære og entusiasmen for fans, der er på stadion,” sagde Peter Schmeichel.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024