Rasmus Højlund støtter udskældt United-manager trods svære tider

Foto: Rasmus Højlund og Erik Ten Hag / MUFC

Manchester Uniteds stjerner og især manager Erik ten Hag er under enormt pres.

Efteråret har været forfærdeligt for De Røde Djævle, som har tabt ni kampe i sæsonen, senest mod FC København i Champions League.

Midt i denne udfordrende periode for De Røde Djævle, udtrykker klubbens danske talent sin støtte til manager Erik ten Hag.

“Han er meget fokuseret på de små detaljer. Han er en fremragende træner. Jeg kan godt lide at arbejde med ham. Han giver mig selvtillid og tror på mig. Jeg har kun positive ting at sige,” siger Rasmus Højlund til Sky Sports.

Lørdag eftermiddag står Manchester United over for oprykkerne fra Luton i Premier League i et spændt opgør.

Spørgsmålet er, om den danske angriber og hans stjerneholdkammerater kan rejse sig fra skuffelsen i København og få bragt holdet på ret kurs med en tiltrængt sejr.

“Vi har været uheldige denne sæson. Men kvalitetsmæssigt skal vi forbedre os. Det ved vi. Det arbejder vi hårdt på. Vi vil tilbage til toppen, hvor vi hører til. Alle kampe er store. Vi vil vinde alt, vi er med i: Tre point ville være stort,” siger Højlund om kampen mod Luton.

Den unge danske angriber, der scorede to mål i kampen mod FC København i Champions League, ser frem til at spille på hjemmebane på Old Trafford kl. 16 mod Luton, hvor United håber at vende deres dårlige stime.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024