Real Madrid-stjerne ønsker at blive trods millionbud fra Saudi Arabien

Foto: Gonzalo Arroyo Moreno/Getty Images

Flere store spillere har allerede taget imod en lukrativ kontrakt i Saudi-Arabien, men det ser ikke ud til, at David Alaba bliver den næste.

Østrigske David Alaba er fortsat en vigtig spiller for Real Madrid, hvor han har været en fast del af defensiven, siden han blev hentet i 2021. Alligevel har der været forlydender om, at han kunne være på vej væk fra den spanske klub.

I sin tid i klubben er det blevet til over 100 kampe, hvilket vidner om, at han har været fast mand i truppen. Desuden har han også været en afgørende del af den succes, som Madrid har haft de seneste to år.

Hans nuværende kontrakt med La Liga-klubben løber frem til 2026, men alligevel har der været interesse fra en saudiarabisk klub.

Ifølge mediet Madrid Zone er han landet på radaren i Al Ittihad, som allerede har han en række store stjerne til Saudi-Arabien. Det omfatter blandt andet Karim Benzema, som sidste sommer blev købt i Real Madrid.

Med sit skifte til den saudiarabiske klub, blev Benzema med ét en af de bedst betalte spillere i verden. Det samme vil være muligt for Alaba, men han ønsker ikke at forlade den spanske storklub.

Det lyder, at Al Ittihad skulle være klar til at betale 20 millioner euro, svarende til 150 millioner kroner for ham. Det er dog meget usandsynligt, at Madrid er villige til at sælge ham til denne pris.

Desuden melder mediet også, at Alaba ikke har nogen planer om at forlade Real Madrid. Ganske vist skulle der være tale om et lukrativt tilbud fra Al Ittihad, men det er ikke nok til at lokke ham væk.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024