Red Bulls tekniske troldmand afslører hemmeligheden bag RB19’s dominans

Foto: Mark Thompson/Getty Images

Red Bulls tekniske direktør Pierre Wache har kastet lys over, hvorfor RB19 klarer sig så godt sammenlignet med konkurrenterne.

Max Verstappen og Sergio Perez har vundet alle otte løb i denne sæson indtil videre. Ikke nok med det, så er der ingen anden kører, der har været tæt på at forhindre dette.

Mercedes og Toto Wolff mener, at de er på vej til at lukke hullet. De har nemlig en række opgraderinger på vej, som forbedrer deres W14. Dog slår han fast, at han ikke mener, at de kan udfordre Verstappen om titlen.

Wache, der er højrehånd for Adrian Newey, spiller en stor rolle hos Red Bull. Og nu har han talt ud om, hvorfor RB19 klarer sig meget bedre end konkurrenterne.

“Effektiviteten, vil jeg sige. På forskellige baner er vi i stand til at producere downforce uden massivt træk,” sagde han til Sky Sports.

“Det synes jeg er den største styrke, ja. Helt ærligt, så tror tænker jeg, at man prøver at gøre bilen så hurtig som muligt, når man laver den. Så hurtig en bil som muligt.”

“Og bagefter afhænger succesen ikke kun af dig, men også af de andre. Så ja, forskellen er større, end vi forventede.”

Fortsætter Red Bull med at dominere i det omfang, som de hidtil har gjort, vil de inden længe have sikret sig konstruktørmesterskabet.

Hertil har Verstappen også bragt sig i en god position til at vinde titlen. Formår han at gøre dette, vil det være tredje år i træk, at han kan lade sig kåre som verdensmester i Formel 1.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024