Serena Williams langer ud efter søsterens trofæer: ‘Der skal ryddes op!’

Foto: Tim Clayton/Corbis via Getty Images

I en ny video, som tennislegenden Serena Williams har delt, sender hun en stikpille til sin søster, Venus Williams.

Det er de færreste, der kan benægte, at Serena og Venus Williams er nogle af tidens største kvindelige tennisspillere. De har begge vundet et utal af Grand Slam-titler, og er derfor kendt i hele verden.

De mange titler, som de to søstre har vundet i løbet af deres respektive karrierer, har naturligvis også kastet en del trofæer af sig. Derfor er det næppe dem alle, der står udstillet hjemme hos dem.

I en video, som Serena Williams for nylig har delt på TikTok, viser hun nogle af søsterens pokaler frem. Her ser man, at hun har fundet plads til en del af dem, men ikke dem alle.

Hun nøjes dog ikke med at vise pokalerne frem til sine følgere på det sociale medie. Tilsyneladende kan hun ikke helt dy sig, da hun ender med at sende en stikpille i retning af sin søster.

“Jeg er hjemme hos min søster. Hun har vundet alle disse trofæer. Det her er Wimbledon-trofæet. Det her er faktisk US Open-trofæet, som hun nok burde få… rengjort,” siger hun i videoen.

@serena A tour of a champion Venus Williams #SeeHerGreatness #ReasonForBooking ♬ original sound – Serenawilliams

Dernæst viser hun også et tredje trofæ frem, som er særligt for Venus. Det skyldes ikke, at der er tale om en Grand Slam eller deslige. Derimod er det hendes første trofæ som professionel tennisspiller.

“Dette er til historiebøgerne. Det er så sejt,” siger hun om trofæet, som Venus vandt ved en turnering i 1998.

Serena viser derefter et trofæ, der stammer fra doubleturneringen ved US Open i 2009. Det vandt et trofæ, de vandt sammen, men det kunne Serena åbenbart ikke huske.

“Jeg kan ikke engang huske at vundet der. Hun spillede kun double med mig, så vandt vi det? Lad mig Google det,” siger hun.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024