Sergio Perez’ reparationer overskrider budgettet: Sætter Red Bull i dilemma

Foto: Eric Alonso/Getty Images

Sergio Perez har endelig overhalet Max Verstappen. Dog er det ikke på en liste, hvor han faktisk har lyst til at være i toppen.

Det er ikke nogen nyhed, at Max Verstappen har vundet de to seneste verdensmesterskaber. Det er heller ikke nogen hemmelighed, at han er den bedst betalte kører i feltet.

Den hollandske racerkører har en årsløn på 55 millioner dollars, men han har vist sig at være en succesfuld investering for Red Bull. Han er nemlig gået på vej til at sikre sit tredje verdensmesterskab i træk.

Men det er ifølge Firstsportz kommet frem, at Sergio Perez faktisk har været dyrere for Red Bull, end hans holdkammerat har.

Det blev først afsløret på Reddit, hvorefter det har taget Formel 1-verdenen med storm. Den mexicanske racerkører har nemlig kostet Red Bull mere end en million dollars i denne sæson. Det skyldes, at han flere gange har forårsaget skader på bilen.

Han er dog ikke helt i toppen af listen, da det er Pierre Gasly, der har forårsaget skader for fleste penge i denne sæson. Den næste på listen er Alex Albon, mens Perez er at finde på en tredjeplads.

I starten af året blev Gasly hentet til Alpine, efter Fernando Alonsos beslutning om at skifte til Aston Martin. Siden da har Gasly kostet det franske hold i alt 1,38 millioner dollars i reparationer og bildele.

Albon har kostet Williams omtrent 1,2 millioner dollars i denne sæson, mens Perez har kostet Red Bull i alt 1,08 millioner dollars. Det er en markant andel af de 1,17 millioner dollars, som Red Bull i alt har brugt i denne sæson.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024