Sergio Perez smadrer sin bil igen: Christian Horners ansigt siger det hele

Foto: Eric Alonso/Getty Images

Sergio Perez har bestemt ikke fået den bedste start på Ungarns Grand Prix, da han sendte sin bil i barrieren.

Christian Horner var målløs, da han så, at Sergio Perez havde sendt sin bil i barrieren på Hungaroring i Budapest.

Den mexicanske Red Bull-kører kom i kontakt med græsset ved indgangen til femte sving på banen. Det medførte, at han mistede styringen, lavede et spin og bragede ind i en barriere.

Det var venstre fordæk, der fik for meget kontakt med græsset. Efter at have sendt sin bil i barrieren, måtte Perez vinke farvel til mere træning. Kun seks minutter nåede han at få på banen.

Horner blev filmet umiddelbart efter uheldet, og han så ikke glad ud. Red Bull-chefen gned sig i skægget med et forvirret udtryk, mens han så gentagelser af ulykken.

Sky Sports-kommentator Anthony Davidson afslørede, at Horners reaktion var meget sigende.

“Jeg tænker, at Christian Horners ansigt siger en million ord her. Jeg mener, hvad kan du sige til det? Så tidligt i sessionen,” sagde han ifølge Express.

Foto: F1 TV

Perez forklarede sig også over teamradioen, hvor han sagde, at han kom i kontakt med græsset. Dette fulgte han op med at sige: “Jeg kan ikke tro det her.”

Den mexicanske kører har haft meget svært ved at finde formen på det seneste. Siden hans held i Monaco, har det haltet med at præstere, og det har kostet på pointfronten.

I skrivende stund er han 99 point efter sin holdkammerat Max Verstappen, der indtager førstepladsen.

Hvis Perez skal have forudsætninger for at hente point i Ungarn, kræver det en god kvalifikation lørdag. Banen i Budapest er nemlig kendt for at være svær at overhale på.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024