Sportsdirektør: Derfor har Jonas Vingegaard en fordel over Primoz Roglic

Foto: Dario Belingheri/Getty Images

De seneste to år har Jonas Vingegaard og Tadej Pogacar kæmpet om at vinde Tour de France. Næste år ønsker Primoz Roglic at være med i kampen.

Bora-Hansgrohe har indgået en aftale med Primoz Roglic, der derfor forlader Jumbo-Visma. Holdet vil næste år gå benhårdt efter Tour de France, hvor Roglic komme til at være kaptajn.

Det store spørgsmål er, om han er i stand til at tage kampen op imod Jonas Vingegaard og Tadej Pogacar. De seneste to år har han nemlig ikke formået at holde sig på niveau med dem.

Ifølge Enrico Gasparotto, der er sportsdirektør på Bora-Hansgrohe, har Pogacar og Vingegaard en fordel i næste sæson. Det er dog ikke deres styrke, det handler om, men derimod noget andet.

“Vi vil se, om vi står dårligere end dem (Jumbo og UAE, red.), eller om det er os, der er bedst. Men på papiret har Pogacar og Vingegaard mere erfaring med at køre med deres holdkammerater. Selvom der kun er én vinder, er dette en holdsport,” sagde han i et interview med Bici.Pro.

Han mener også, at det kommer til at tage lidt tid at vænne sig til det nye hold. Ligeledes skal deres nuværende ryttere naturligvis også vænne sig til at arbejde sammen med Roglic.

“Hver leder har sin egen karakter og sin egen måde at køre på, og det skal holdet tilpasse sig. For eksempel ønsker (Jai, red.) Hindley altid at være fremme i feltet. Derfor er hans holdkammerater nødt til at køre ham derop,” sagde han også.

Alt tyder dog på, at der er lagt i ovnen til en spændende Tour de France næste år. Her kommer både Vingegaard, Roglic og sandsynligvis også Pogacar til at gå efter sejren.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024