Scenen, der udspillede sig ved medaljeoverrækkelsen i 74 kg-klassen ved EM i brydning i Bratislava, var alt andet end en hyldest til sporten.
I stedet blev det til et højdramatisk og politisk ladet øjeblik, der nu omtales som en skamplet for russisk brydning og en pinlig affære i fuld offentlighed.
Hovedpersonerne: guldvinderen Chermen Valiev, der nu repræsenterer Albanien, og Mikhail Mamiashvili, den magtfulde og kontroversielle præsident for det russiske brydeforbund.
Valiev, en 26-årig bryder med russisk baggrund, kunne ellers have haft sin karrieres højdepunkt, da han onsdag sikrede sig guldmedaljen.
Men det triumferende øjeblik blev overskygget, da Mamiashvili – der stod for at overrække medaljen – først kaldte ham en fædrelandsforræder og derefter skubbede ham fysisk, mens han med tydelig vrede lagde medaljen om halsen på Valiev.
Baggrunden for konflikten er, at Valiev i 2023 valgte at skifte nationalitet og repræsentere Albanien – en beslutning truffet ifølge ham selv i fuld overensstemmelse med de internationale regler.
- Jeg fulgte alle procedurer, betalte de 5000 euro til både det internationale og russiske forbund, som det kræves, udtalte han efter episoden og tilføjede, at han havde forsøgt at konfrontere Mamiashvili bagefter, men uden held.
Mamiashvili selv viste ingen anger og bekræftede senere i russisk tv, at han bevidst havde kaldt Valiev en forræder:
- Han forlod sit moderland. Den vej, han har valgt, er forræderens vej, sagde han og ignorerede dermed, at han selv oprindeligt stammer fra Georgien.
Episoden har vakt stærke reaktioner, også internt i Rusland. Den tidligere landstræner Dzambolat Tedeyev kaldte hændelsen “en skamfuld episode” og kritiserede Mamiashvili for at have skadet Ruslands omdømme.
- Det her blev sendt i hele Europa, skrev han på Instagram, og understregede, at det ikke kun skader sporten, men også Ruslands internationale image.
Hændelsen har fået bred opmærksomhed, og videoen florerer nu på sociale medier – både som dokumentation og som symbol på den stigende sammenblanding mellem sport og politik.
I en tid hvor neutralitet og respekt burde være nøgleord i international sport, står episoden som en sørgelig påmindelse om, hvordan gamle loyalitetsbånd og nationalisme stadig kan trumfe fairplay og værdighed.