For 2025 blev Barkley Marathons igen det, den altid lover at være: brutalt, mytisk og næsten umulig.
Med nul deltagere i mål er dette års udgave et ekko af løbets rå essens – en hyldest til menneskets grænser og naturens ubarmhjertige modstand. Selv ikke John Kelly, én af de mest erfarne Barkley-løbere med tre tidligere gennemførelser, kunne bryde igennem.
Han fuldførte tre runder – det såkaldte “fun run” – men måtte derefter erkende nederlaget. “Jeg havde ikke mere at give,” sagde han, efter han vendte tilbage til lejren godt 10 minutter under cutoff-tiden for runde tre.
I en tid hvor vi i stigende grad ser ekstreme ultraløb blive tæmmet af teknologi og struktur, står Barkley tilbage som noget næsten arkaisk. Et løb, der insisterer på papirkort, kompas og en uforudsigelig rute uden markeringer.
I år blev det formentlig endnu værre med et rygteomspundet nyt afsnit af ruten, som ifølge kilder kostede løberne omkring 45 minutters ekstra kamp. For mange var det dråben, der fik pandelampen til at slukke.
Kun to andre løbere – Tomokazu Ihara fra Japan og franske Sébastien Raichon – begav sig ud på tredje runde. Raichon vendte hurtigt tilbage uden at fuldføre, mens Ihara brugte over 14 timer og overskred derved tidsgrænsen.
Det var ikke deres dag. Men måske heller ikke meningen, det skulle være det.
2025-udgaven cementerer dermed sin plads i historiebøgerne som det mest “vellykkede” Barkley i nyere tid – hvis succeskriteriet altså er, at ingen gennemfører.
Det er 25. gang i løbets 40-årige historie, at ingen klarer alle fem runder, og det vidner om, hvor langt fra almindelig forstand dette løb befinder sig. Til sammenligning var 2024 noget af en sensation med hele fem finishere, herunder første kvinde Jasmin Paris og Kellys egen rekord-sættende fjerde gennemførelse.
Gary Cantrell kan formentlig ikke lade være med at smile bag sin ikoniske skægvækst. Barkley var måske blevet for “nem” sidste år.
Så Cantrell gjorde, hvad Cantrell altid gør: han skruede op. Måske med ny rute. Måske med lidt mere mørke. Måske bare med tanken om, at ingen skal have det for let.
Starten på løbet, som altid markeret med Canttrell’s cigaret tændt ved det gule hegn i Frozen Head State Park i Tennessee, var i år den 18. marts kl. 11:37 lokal tid.
Herfra blev deltagerne sendt ud på fem loops – eller rettere, ét loop ad gangen – med de samme betingelser som altid: 60 timer til at gennemføre de fem loops, ingen GPS, ingen mobil, kun papir, kompas og stædighed.
For de uindviede lyder det måske som et stunt, men Barkley er alt andet end det. Det er en eksistentiel test, forklædt som et løb.
Det er netop dét, der tiltrækker folk – ikke præmien, for der er ingen. Ikke æren, for den bliver aldrig bredt anerkendt. Men fordi Barkley spørger: Hvad sker der, når alt er imod dig, og ingen ser med?