Supportere raser mod Bayern-ledelse efter ny sponsor

Foto: Alexander Hassenstein/Getty Images

En talsmand for Bayern Münchens fans har langet ud efter klubbens ledere på den årlige generalforsamling søndag aften.

Michael Ott har flere gange været meget vokal i sin kritik af Bayern München-ledelsen. Dette skyldes, at klubben tidligere har indgået en sponsoraftale med Qatar Airways.

Tilbage i 2018 skrev den tyske storklub under på en femårig aftale med det statsejede flyselskab. Dette samarbejde ophørte i sommer, og derfor besluttede Bayern München at gå på jagt efter en afløser.

Det endte med, at de i stedet indgik en aftale med Visit Rwanda. Det er Michael Ott dog ikke tilfreds med, og derfor har han rettet kritik af ledelsen i klubben.

“Visit Rwanda er ikke et land, man kan køre en turismekampagne for. Enhver, der troede, at klubbens ledelse havde ændret mening efter afslutningen af ​​Qatar-sponsoratet, tog fejl,” sagde Ott under generalforsamlingen ifølge Bild.

“Det handler stadig om penge. Menneskerettigheder er simpelthen irrelevante. Vi opfører os lige så moralsk forkasteligt som de seneste år. Det er skammeligt.”

Dette fik ham også til at rette hård kritik af Uli Hoeness, der er ærespræsident i Bundesliga-klubben.

“Hvis man i fremtiden ønsker, at menneskerettigheder ikke længere skal drøftes på generalforsamlingen, foreslår jeg, at man i ledelsen sørger for, at der ikke bliver indgået flere aftaler med så useriøse stater. Så kan vi endelig bare snakke om fodbold igen,” sagde han også.

Historien melder ikke noget om, hvordan ledelsen har forholdt sig til denne kritik.

I slutningen af august blev det meldt ud, at Bayern München har indgået en aftale med Visit Rwanda. Denne aftale løber frem til juni 2028, hvorfor der er tale om en femårig aftale.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024