Tadej Pogacar stiller til start i de tre største italienske forårsløb

Foto: Jean Catuffe/Getty Images

I 2022 havde Tadej Pogacar en travl løbskalender, og det ser ud til, at planen er den samme næste år.

Både Milano-Sanremo, Strade Bianche og Tirenno-Adriatico ser ud til at få selskab af Tadej Pogacar næste år. Det er endnu ikke bekræftet af Pogacar selv, men mediet La Gazzetta dello Sport melder om det.

Det er næppe tilfældigt, at det netop er denne kombination af løb, der er blevet valgt. Han havde nemlig stor succes med den i 2022, hvor han vandt både Strade Bianche og Tirenno-Adriatico. Helt så godt gik det ikke i Milano-Sanremo, hvor han måtte nøjes med en 5.-plads.

Generelt er det Tirenno-Adriatico og Strade Bianche, den slovenske stjerne har haft mest succes med. Førstnævnte har han vundet to gange, mens det er blevet til en enkelt sejr i Strade Bianche. Det er dog endnu ikke blevet til en sejr i Milano-Sanremo.

Det er et af de eneste monumenter, som Pogacar endnu ikke kan skrive på sit CV. Derudover har han heller ikke kørt sig til en sejr i Paris-Roubaix.

Det skyldes dog ikke, at han har klaret sig dårligt. Derimod er det blevet til tre starter med en 12.-, 5.- og 4.-plads som resultat. Den slovenske stjerne har dog næppe i sinde at give op. Tværtimod forventes det, at han vil forsøge at vinde løbet i den kommende sæson.

Pogacar kommer til at have travlt næste år, da han er tilmeldt en lang række løb. Ifølge Feltet.dk er det planen, at han skal starte sin sæson i Figueira Champions Classic. Når dette løb er overstået, rykker han efter sigende videre til Volta ao Algarve.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024