Tennisstjerner i opråb: Udbryderturnering er under opsejling

Foto: Antonio Borga/Eurasia Sport Images/Getty Images

En udbryderturnering kan være på vej i tennis, og de første kampe kan potentielt blive spillet allerede i 2025.

En udbryderturnering finansieret af Saudi-Arabien kan være på vej til tennissporten.

Angiveligt vil de forsøge at opnå det samme, som de har gjort med LIV Golf.

Novak Djokovic har ifølge The Guardian udtalt, at han ikke ved, hvad der foregår bag kulisserne.

Han mener dog, at det kun vil være godt for sporten, at der sker noget nyt.

“Generelt er jeg altid for at forbedre sporten. Som jeg har sagt mange gange tidligere, så synes jeg ikke, at tennissporten lever op til sit fulde potentiale,” lyder det.

“Globalt set er vi en af de mest sete og populære sportsgrene i verden, men jeg synes, vi har været for konservative og konventionelle i flere aspekter, og det har desværre ikke så stor en appel til det yngre publikum.”

“Så det er i forhold til det overordnede. Men i forhold til, hvor jeg står, så har jeg ingen anelse om, hvilken elite-tour du snakker om. Jeg har hørt rygterne, men jeg tænker, det stadig er på et tidligt i stadie, og vi har ikke set noget konkret.”

Han er dog ikke den eneste, der udtalt sig om det.

Det samme har Jessica Pegula, der ligger nummer fem på WTA-ranglisten. Hun er overbevist om, at det kun er et spørgsmål om tid, før turneringen kommer.

“For at være ærlig, så tror jeg, det er uundgåeligt. Der er en masse snak, og jeg føler, det har været sådan det seneste år, siger hun ifølge Ekstra Bladet.

“Jeg tror, det kommer til at ske på et tidspunkt, fordi penge lokker, og de (Saudi-Arabien, red.) har ubegrænsede mængder af penge, og de ser ud til at have indflydelse på alle sportsgrene på nær vores.”

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024