Terence Crawford slår Errol Spence i gulvet tre gange på sin vej til sejren

Foto: Shutterstock

Terence Crawford dominerede mod Errol Spence, og vandt kampen med et knockout i niende runde.

De to bokser stod ansigt til ansigt i Las Vegas lørdag aften. Her sendte Crawford sin modstander i jorden tre gange, inden kampen blev stoppet. Derefter kunne han kalde sig selv for ubestridt verdensmester i weltervægt.

Kampen begyndt med en stille runde, hvor ingen af dem forsøgte på synderligt meget. Spence var den mest aktive bokser i anden runde, men Crawford svarede godt igen.

Faktisk sendte han ham i gulvet med et kombinationsslag i slutningen af runden. Efter Spence kom tilbage på fødderne, skruede Crawford op for presset resten af runden.

Efter at have taget hul på tredje runde, var Spence den mest aktive bokser, da han pressede Crawford op mod rebene. Han gik målrettet efter kroppen, men ‘Bud’ var effektiv til at svare igen.

Det var på dette tidspunkt i kampen, at Crawford for alvor viste sin dominans. Han ramte Spence med flere store slag, hvorfor man så småt kunne se, at han var i problemer.

Crawford formåede at forholde sig i ro, mens kampen skred frem. Spence gjorde en flot indsats for at svare igen, men det var Crawford, der var på toppen.

I syvende runde blev han igen sendt i gulvet af et hårdt kontraslag fra Crawford. I modsætning til tidligere, så virkede Spence til at være hårdt såret.

Han formåede at finde balance igen, men få sekunder inden rundens afslutning, blev Spence igen slået i gulvet for tredje gang.

Spences tapperhed og vilje til at fortsætte kampen var beundringsværdig, men i sidste ende var Crawford den bedste bokser. Han fik etableret en stor føring i kampen, der nåede ud i ni runder.

Den niende runde endte med at være den sidste, da Crawford udløste en hensynsløs kombination på Spence. Det resulterede i, at dommeren trådte ind for at vinke af kampen.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024