Tidligere Formel 1-verdensmester vender tilbage til Ferrari

Foto: David Davies/PA Images via Getty Images

Den tidligere verdensmester vendte retur til Ferrari, og iførte sig igen sine racerhandsker og -hjelm.

I denne weekend sad den firedobbelt verdensmester i Formel 1, Alain Prost, igen bag rattet i en Ferrari.

Og det var ikke en hvilken som helst Ferrari, men derimod hans Ferrari 643.

Denne bil sad han bag rattet i, da han i 1991 stadig var aktiv racerkører.

Nu har han igen fået mulighed for at køre i den, da han deltog i et demoløb på Dubai Autodrome Circuit.

Ifølge mediet GPFans var det en del af en begivenhed, der havde navnet Gulf Historic Dubai GP Revival.

Da han dukkede op, blev han mødt af store bifald fra det entusiastiske publikum. Derfor var der bestemt ikke nogen tvivl om, at de var glade for at se ham.

Selvom han i dag er 68 år, sås det tydeligt, at han ikke har glemt, hvordan man kører racerbil.

Derimod kørte han ‘med ubesværet ynde og præcision’ sin Ferrari 643 rundt på banen.

Dermed kunne publikum nyde synet af dette, men også lyden af den brølende V12-motor.

Løbet var en passende hyldest til hans store karriere, som har gjort ham til et kendt navn verden over.

Samtidig fik han også bevist, at han stadig har en stor kærlighed til motorsport, selvom han trak sig tilbage for mange år siden.

Hans Ferrari 643 blev bygget i maj 1991. Den blev for første gang introduceret ved Frankrigs Grand Prix i Magny-Cours, hvor den skulle afløse 642’eren.

På daværende tidspunkt havde Prost allerede vundet sine tre første mesterskaber. Han havde udstået en svær start på sæsonen, da han kun havde sikret sig et enkelt podium.

Desuden måtte han udgå af to løb, ligesom han ikke kom til start ved San Marino Grand Prix.

Selvom han fik sin 643′, blev det aldrig en god sæson for Prost. Han vandt ikke et eneste løb den sæson, hvilket var med til at forværre hans forhold til Ferrari.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024