Tidligere løjtnant til både Jonas Vingegaard og Tadej Pogacar: Hvem er bedst?

Foto: Michael Steele/Getty Images

Han har kørt sammen med dem begge to. Nu svarer han på spørgsmålet om, hvem der er den bedste cykelrytter.

Det er de færreste cykelryttere, der kan prale af at have kørt sammen med både Jonas Vingegaard og Tadej Pogacar. En af de få, der kan dette, er George Bennett.

Han kørte for Jumbo-Visma i 2020 og 2021, hvor det var Pogacar og UAE Team Emirates, der vandt Tour de France. I 2022 og 2023 var han i stedet skiftet til UAE, og her var det Vingegaard og co., der tog sejren med hjem fra Frankrig.

Når man har været så heldig at dele hold med både Vingegaard og Pogacar, der er især ét spørgsmål, som man ofte får: Hvem er egentlig den bedste cykelrytter?

“Det er en diskussion, jeg har haft mange gange, når jeg har drukket øl med mine venner. Hvem er den bedste rytter? Lad os sige det sådan her. Tadej er den eneste rytter, der kan vinde både Flandern Rundt og Tour de France. Men det kommer vel an på, hvordan du definerer det,” siger Bennett til GCN ifølge Feltet.dk.

Mange er dog enige om, at det i sidste ende er Tour de France, der for alvor er afgørende. Det er nemlig det største og et af de mest krævende cykelløb i verden.

“Hvem er så bedre til at vinde Tour de France? Jamen, i de seneste par år har det jo været Jonas. Men når der tales om, hvem der er den bedre rytter, så kommer det an på, hvordan du definerer det,” siger han også.

I næste sæson skal Bennett ikke køre med hverken Pogacar eller Vingegaard. Derimod har han skrevet kontrakt med Israel Premier-Tech, og får derfor de to stjerner lidt på afstand. Det kan måske få ham til at give et mere klart svar.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024