Toto Wolff ser lys fremtid for Frederik Vesti

Foto: Joe Portlock - Formula 1/Formula Motorsport Limited via Getty Images

21-årige Frederik Vesti har gang i en rigtig god sæson i Formel 2, og har ifølge Mercedes-teamchef Toto Wolff en lys fremtid i motorsportsverdenen.

Indtil for ganske nylig kunne danske Frederik Vesti bryste sig af at ligge nummer 1 i den samlede stilling i Formel 2.

Efter at være udgået uden point i det seneste løb, er der blevet lavet om på dette. I stedet er pladsen blevet overtaget af Théo Pourchaire.

Alligevel kan Vesti være glad for sine præstationer i denne sæson, hvor han flere gange er stukket af fra hele feltet. Og når man leverer på dette niveau, så går det ikke ubemærket hen højere oppe i hierarkiet.

Bl.a. har Mercedes-teamchef Toto Wolff fået øjnene op for Vestis kvaliteter. Han har derfor givet ham mulighed for at køre George Russells Formel 1-bil til Mexicos Grand Prix i slutningen af oktober.

Ganske vist er der tale om en træningssession, men det ændrer ikke på, at han skal bag rattet i en Formel 1-bil. Ydermere kan han også glæde sig over, at han allerede nu har fået ros af Wolff.

“Fred har eksekveret en imponerende Formel 2-kampagne indtil videre denne sæson, siger teamchef Toto Wolff ifølge DR.

“Han er en talentfuld ung kører, ikke blot hurtigt men også eftertænksom, og han forstår præcist, hvad holdet forventer af ham i bilen.”

Vesti er en del af Mercedes-teamets juniorhold, hvorfor han har gode forudsætninger for én dag at få et sæde i Formel 1.

Men når man nærmer sig et sådant sæde, så handler det om at holde tungen lige i munden. Fortsætter man ikke med at opretholde sit høje niveau, er der en risiko for, at muligheden forsvinder igen.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024