‘Trylledrik’ hjalp Tadej Pogacar til kæmpe triumf

Foto: Tim de Waele/Getty Images

Hvis du vil have succes som cykelrytter, er kost og drikke en stor del af det. Derfor har Tadej Pogacar også fået hjælp af en særlig ‘trylledrik’.

Har du set et professionelt cykelløb, har du naturligvis også set, at cykelrytterne både drikker og spiser under etaperne. Der er dog stor forskel på, hvad de mange ryttere indtager i løbet af en etape.

Derfor er der f.eks. også forskel på, hvad Jonas Vingegaard og Tadej Pogacar indtager. Faktisk har sidstnævnte selv afsløret, at under årets Lombardiet Rundt benyttede sig af en særlig ‘trylledrik’.

Den slovenske stjerne havde en frygt for, at han ville gå kold med krampe. Hvis det var sket, ville han sandsynligvis have mistet sejren. Det fik en trylledrik med agurk, salt og eddike dog lavet om på.

“Jeg gik en smule i panik. Jeg troede, at jeg ville gå lidt ned, men hvis jeg havde fået krampe, ville det være umuligt at vinde,” siger Pogacar ifølge Cycling International.

Da hans fysiske nedtur var begyndt at ramme, fik han pludselig hjælp fra holdbilen. De stod for at levere hans magiske drik, så han kunne tanke energilageret op. Og det viste sig at have en stor effekt for ham.

“Det hjælper mig rigtig meget. Elektrolytterne og saltet virker, og jeg var lidt syg, så jeg havde en løbende næse. Så mister man mere væske, og man får kramper på grund af dehydrering,” siger Pogacar.

Det var dog ikke alle løb, som Pogacar havde lige stor succes i. For andet år i træk måtte han nemlig se til, da Vingegaard trådte op på øverste trin på podiet efter Tour de France.

På trods af dette, giver han sig selv karakteren 9 ud af 10 for 2023-sæsonen.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024