Video: Kyle Berkshire sætter utrolig verdensrekord i golf med drive på 529 meter

Foto: Instagram

Kyle Berkshire har skrevet sit navn ind i historiebøgerne, efter at have lavet et drive, der nærmest virker umuligt.

Kyle Berkshire, der er dobbelt verdensmester i Long Drive, har skrevet sig ind i historiebøgerne. Han har nemlig sat en ny verdensrekord med et drive på hele 579 yards.

På Rochelle Ranch i Wyoming slog han verdensrekorden. Og han er da heller ikke fremmed for at sætte rekorder, men dette er alligevel et bemærkelsesværdigt resultat.

“Havde en masse sjov med at skubbe grænserne på Rochelle Ranch Golf Club og opnå det længste registrerede drive i golfhistorien,” skrev Berkshire på sin Instagram.

“Det var en kamp, hvor Moder Natur gav os nogle problemer i form af regn og koldt vejr, men med en 17-22 mp/h medvind fra højre samt 6.700 fods højde, var jeg i stand til at ramme en perfekt raket, der fløj 512 yards og rullede ud til næsten 580 yards.”

Guinness Book of World Records medtager ikke drives, der er foretaget udenfor konkurrence. Det ændrer dog ikke på, at Berkshire har slået rekorden. Den tidligere rekord blev sat af Mike Austin ved 1974 US National Seniors Open Championship i Las Vegas. Som 64-årig slog Austin et drive på 515 yards.

Berkshires længste drive i konkurrence er 480 yards, men han og hans hold har dokumenteret det seneste forsøg på YouTube.

Berkshire nævnte her to andre drives, som han ønskede at overgå. Scott Smith slog 536 yards i 2005, og i 2007 slog Mike Dobbin et drive på 551 yards. Begge dele har han formået at overgå.

“551 yars er det længste, der er bevis for, at der er blev slået på en golfbane med golfbaneforhold,” sagde Berkshire.

“Jeg taler om drives, hvor det kommer i kontakt med en overflade, der ikke er cement. Det er en agrarisk, dyrket overflade, der ikke er fremmed for golfsporten.”

Det tog kun Berkshire omkring 20 slag at opnå rekorden. Han ramte bolden på et perfekt sted og skrev historie med et drive på 579,6 yards.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024