Xavi peger på 17-årig Barcelona-spiller som naturlig erstatning for Sergio Busquets

Foto: Etsuo Hara/Getty Images

FC Barcelona har sagt farvel til Sergio Busquets, og det er derfor blevet tid til at finde en afløser.

I årevis har FC Barcelona haft den luksus at have en af historiens bedste midtbanespillere i form af Sergio Busquets.

Den tidligere spanske landsholdsspiller var en fast del af truppen i 15 år, men det er ikke længere tilfældet.

Denne sommer har han forladt livet i Barcelona ved udgangen af sin kontrakt. I stedet har han skrevet under på en kontrakt med Inter Miami, hvor han er blevet genforenet med Lionel Messi.

Det har naturligvis betydet, at der er blevet efterladt et hul på midtbanen i Barcelona. Til dette formål har Barcelona hentet Oriol Romeu, men han bliver set som en kortsigtet løsning. Det skyldes, at han senere i år fylder 32 år.

Derfor kigger Xavi allerede efter en mere langsigtet løsning, som kan overtage Busquets’ rolle. Dette har fået ham til at kigge nærmere på akademispiller Pau Prim.

Ifølge SPORT ser Xavi den kun 17-årige La Masia-spiller som den naturlige langsigtede afløser for Busquets. Dette er han kommet frem til, efter at have overvåget hans udvikling i nogen tid.

Pau Prim bliver betragtet som et af de mest lovende talenter på La Masia. Han har gennem årene spillet sig gennem rækkerne på det famøse akademi, og kan på sigt blive en del af klubbens førstehold.

Han har ved flere lejligheder trænet med førstehold, fordi Xavi har ønsket det. I sidste måned fik han endda sin uofficielle debut for førsteholdet, da de spillede en venskabskamp mod Vissel Kobe.

Det 17-årige talent er dog ikke blevet udtaget til sæsonopstarten i USA. Men Xavi følger fortsat hans udvikling meget tæt.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024