Xavi slagtes efter nederlag til Real Madrid: ‘Det var taktisk selvmord’

Foto: Angel Martinez/Getty Images

Det er ikke pæne ord, som Xavi har fået med på vejen, efter FC Barcelonas nederlag til Real Madrid i Super Cup-finalen.

Barcelona-træner Xavi Hernandez bør måske afholde sig fra at læse for mange spanske aviser mandag morgen.

Det skyldes, at han har fået massiv kritik efter Barcelonas 4-1-nederlag til Real Madrid i Super Cup-finalen.

Den spanske træner har fået den primære andel af kritikken for den dårlige præstation i Riyadh, hvor kampen blev spillet.

Flere spanske medier har bestemt ikke holdt sig tilbage med deres kritik.

Blandt andet har den catalanske avis SPORT beskrevet kampen som en ‘ydmygelse’, mens Mundo Deportivo beskriver Barcelonas spil som ‘sjælløst og skrøbeligt’.

Det er dog ikke kun i Spanien, at han har fået hård kritik. Det er også tilfældet i Frankrig, hvor den anerkendte sportsavis L’Equipe har langet ud efter Xavi.

“Anført af deres brasilianere og et hattrick fra Vinicius slog Real Madrid et overvældet og uorganiseret Barcelona,” skriver L’Equipe.

“Real Madrid afmonterede i den spanske Super Cup et Barcelona-hold, der var tynget af deres defensive fejl og Xavis taktiske selvmord. Træneren havde bedt sine spillere om at forsvare højt. Her blev han straffet af Rodrygos hurtighed og især Vinicius, som fik ham til at betale dyrt for den taktik.”

Ifølge Football Espana er det kommet som en stor overraskelse for flere medier og eksperter.

Det skyldes, at Xavi normalt plejer at ramme plet med sin taktik, når Barcelona spiller mod Real Madrid.

Det spanske medie skriver også, at hans fremtid i den catalanske klub står på spil.

Derfor er der brug for bedre resultater i den nærmeste fremtid. I skrivende stund ligger de nummer fire i La Liga med otte point op til Girona på 1.-pladsen.

Se højdepunkterne fra kampen:

 

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024