mia doed

16-årig OL-håb er død: Tyskland ramt af tragedie

Atletiknov. 23 2023, 10:04

En tysk gymnast har mistet livet i en alt for ung alder, hvilket er kommet som et chok for den tyske gymnastikverden.

I en alder af kun 16 år har Mia Sophie Lietke mistet livet. Hun var en rigtig dygtig gymnast, og der var endda forhåbninger om, at hun kunne komme med til OL.

Det er det tyske gymnastikforbund Deutscher Turner-Bund, der i en pressemeddelelse har meldt ud om den tragiske nyhed.

Den tyske gymnastikverden er blevet hårdt ramt af hendes dødsfald, hvilket er kommet som et chok for stort set alle.

"Den unge gymnast fra landsholdsgruppen døde meget pludseligt og uventet sidste torsdag (16.11, red.) i Fellbach-Schmiden i en alder af kun 16 år," skriver Deutscher Turner-Bund i deres pressemeddelelse.

"Chokket og sympatien i gymnastikfamilien er tilsvarende stor, især på RSG-landsholdscenteret i Fellbach-Schmiden blandt hendes holdkolleger og træner, samt i Berlin og Ulm, hvor Mia boede og trænede."

Indtil videre er det kun blevet meldt ud, at den unge pige har mistet livet.

Der er ikke blevet meldt noget ud om, hvad der har kostet Mia Sophie Lietke livet.

I pressemeddelelsen har det tyske gymnastikforbund også sendt deres kondolencer til Mia Sophie Lietkes familie.

De befinder sig naturligvis i en meget svær tid, hvor de skal sige farvel til den unge gymnast for evigt.

Den kun 16-årige Mia Sophie Lietke var et af de helt store håb for tysk gymnastik.

Hun var ikke blot rigtig dygtig, men arbejdede også hårdt for at blive bedre.

Hun havde nemlig et mål om at kunne deltage i OL i 2028.

Ifølge den tyske avis Bild er der blevet indledt en undersøgelse af dødsfaldet, men det betyder ikke nødvendigvis, at noget kriminelt ligger bag.

Mest læste

Mest læste