Emilia Brangefält tog sit eget liv: – Jeg lægger al skylden på mig selv
Da Emilia Brangefält, en talentfuld svensk atlet, tog sit eget liv, blev det starten på en lang sorg for hendes familie.
Nu deler moren sin kamp med skyld og smerte.
I november sidste år mistede Sverige en af sine mest lovende langdistanceløbere.
Emilia Brangefält, kun 21 år gammel, tog sit eget liv efter længere tids kamp med helbredsproblemer og psykisk smerte.
For hendes mor, Lotta Ulff, har tabet været næsten ubærligt.
I et interview med Expressen åbner hun nu op om skyldfølelsen og det mareridt, der har fulgt hende siden.
"Jeg lægger al skyld på mig selv"
Lotta Ulff fortæller, at hun dagligt kæmper med tanker om, hvad hun kunne have gjort anderledes.
"Jeg lægger al skyld på mig selv. Hver dag fra jeg vågner til jeg går i seng. Hvad hvis jeg ikke havde sagt det eller gjort det?" sagde hun.
Hun beskriver særligt én episode, der tynger hende.
"Hvis jeg ikke havde været så vred på hende aftenen før og sagt, at jeg ikke orkede at høre det længere," forklarede hun.
Emilia, der både havde vundet SM-guld og VM-bronze, kæmpede med uforklarlige hjerteproblemer, som påvirkede både hendes træning og hverdag.
Trods utallige lægebesøg fandt ingen en forklaring på hendes symptomer.
Ifølge moren blev Emilia mere og mere distanceret.
"Det mest skræmmende var, hvor god hun var til at skjule, hvordan hun virkelig havde det," sagde Lotta.
En tragisk afsked
Kort før sin død delte Emilia en opdatering på Instagram, hvor hun beskrev sin daglige kamp.
"Bare det at rejse sig gav hende ekstrem høj puls. Selv en gåtur var smertefuld," fortalte Lotta.
I opslaget skrev Emilia:
"Måske kommer jeg tilbage en dag. Ellers gør jeg det ikke. Håber kroppen kan komme sig efter dette."
Efter datterens død har Lotta flyttet fra familiens lejlighed og fået en hund, som Emilia havde ønsket sig.
Trods hjælp til at håndtere sorgen føler Lotta stadig, at hun lever i et mareridt.
"Det er som et mareridt, der aldrig slutter. Det piner mig hver dag," sagde hun.
Emilia Brangefält blev mindet ved den svenske Friidrettsgalla, hvor et minuts stilhed blev holdt for hende.
Hendes historie har rystet mange og minder om vigtigheden af at række ud, når livet bliver for svært. Hvis du eller nogen, du kender, kæmper, er der altid hjælp at hente.
