De fleste par bliver kun gift én gang, men på dette punkt skiller Rasmine Laudrup og Cathrine Dufour sig ud.
Cathrine Laudrup-Dufour og Rasmine Laudrup-Dufour kan godt lide at blive gift.
Derfor har de valgt at gøre det for anden gang.
De blev for første gang gift tilbage i 2021 ved et hemmeligt bryllup. Lørdag den 9. december fik de igen mulighed for at fejre deres kærlighed.
Her blev der nemlig afholdt et storslået bryllup, der bød på flere prominente gæster.
I opslag, der er blevet delt på de sociale medier, kan man se en række af de kendte gæster ved brylluppet.
Naturligvis fik parret selskab af hele Laudrup-familien. Det betyder, at både Michael, Brian, Mads og Andreas Laudrup var til stede.
Det samme var tilfældet for det kendte tv-par Lasse Sjørslev og Josefine Høgh.
Det er ikke uden grund, at parret har valgt at blive gift igen. Det fortalte dressurrytter Cathrine Laudrup-Dufour om, da hun i november talte med Ekstra Bladet.
Her sagde hun, at de gerne ville have mulighed for at holde en fest for dem, de har tæt på.
"Vi er jo borgerligt gift, nu skal vi holde en kærlighedsfest med dem, vi har tæt på os. Det glæder jeg mig rigtig meget til," sagde hun, og fortsatte:
"Vi vil gerne holde en fest, da vi blev viet, var vi nærmest bare i træningstøj, det var meget 'low key'. Nu vil vi gerne holde en fest for at fejre kærligheden sammen med vores nærmeste."
De to kende kvinder blev forlovet tilbage i 2020. Her var det Rasmine Laudrup-Dufour, der tog den store beslutning at gå på knæ for sin partner. Det skete i forbindelse med et ridestævne.